LAG tilskud i hus!
Bestyrelsen for LAG, Midt-Nordvestsjælland besluttede d. 7. februar 2019 at indstille Skyttecenter Sjællands projekt til et tilskud på 400.000,- kr. til etablering af rc-bilbane, modelflyveplads og sø, som bliver en del af det fremtidige skytte- og aktivitetscenter. Indstillingen bliver sendt til Erhvervsstyrelsen, hvor den vil gennemgå en legalitetskontrol inden den endelige afgørelse.
LAG-ordningen er EU-midler, som Erhvervsstyrelsen uddeler via lokale aktionsgrupper, der består af repræsentanter fra lokalområderne, herunder borgere valgt på generalforsamling samt lokalpolitikere, der repræsenterer de enkelte kommuner.
Midlerne svarer til 49,38 % af de samlede udgifter, hvorfor Knabstrup-hallen selv skal skaffe det resterende beløb via fundraising, sponsorater, puljer og egne midler.
Læs mere om LAG på deres hjemmeside…